Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Profil

Børnehuset Fasangården er et velrenommeret integreret dagtilbud under Frederiksberg Kommune. Vores pædagogiske tilgang er inspireret af den italienske filosofi, Reggio Emilia, som tager udgangspunkt i barnets kompetencer, viden og nysgerrighed. Dette ses bla gennem vores børnesyn hvor vi møder barnet med respekt, vores menneskesyn, måden at indrette institutionen, vores arbejde med børnene og deres kunst. Vi har stort fokus på kreativitet og børnekunst, og børnene får lige fra vuggestuetiden erfaringer med egne kreative kunstneriske udfoldelser. Kunsten, og processen omkring tilblivelse af kreative værker, er noget vi værner meget om – vi respekterer og passer på børnenes egen kunst.

Huset er normeret til 135 børn fordelt på 9 stuer. Vores vuggestueafdeling har fem stuer med 13 børn på hver, i børnehaven har vi tre stuer for de 3-5 årige børn. De ældste børn i Fasangården går i ”klubben”. På alle stuer er vi to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Vi er ligeledes uddannelsesinstitution og modtager studerende fra professionshøjskolerne.

Fasangården ligger på Frederiksberg Hospitals område. Vi har store lyse grupperum, fælleslokaler og store lækre udeområder. I vuggestuen serverer vores madmor frokostmåltid og eftermiddagsmad. I børnehaven har børnene madpakker med til frokost.

Fasangården er kendetegnet ved at være en god arbejdsplads. Vi er stolte af, at være en del af Fasangården. Vi har både det fysiske og psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen og vi forventer at vores kollegaer stiller store krav om faglighed og fortsat udvikler sig pædagogisk. På Fasangården er vi en del af et fællesskab.

 

 

Dokumenter

ReMida.pdf

Shape Created with Sketch.

Kort om Reggio Emilia .pdf

Shape Created with Sketch.